Mottaker: | THEODOR ANDERSEN |
Datering: | 4. februar 1886 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Herr direktør Th. Andersen!
Allerede for længe siden skulde jeg have erkendt modtagelsen af Deres venlige brev af 16 f. m.; men jeg har netop i denne tid været mere end sædvanlig overlæsset med skriftlige forretninger, hvilken omstændighed jeg beder må tjene mig til undskyldning.
Og så beder jeg Dem da modtage min hjerteligste tak for alt, hvad De af arbejde, tid og penge har anvendt for at muliggøre opførelsen af «Peer Gynt» i København.
Det har været mig en stor tilfredsstillelse at dette overordentlig vanskelige foretagende er lykkets så godt.
Og en stor glæde har det været
for mig at lægge mærke til den velvilje og elskværdige imødekommenhed, som de københavnske teateranmeldere ved denne lejlighed har lagt for dagen. Til de anmeldere, som De måtte kende personlig, beder jeg Dem, når anledning gives, at fremføre min bedste tak med forsikring om at jeg føler mig vedkommende dybt forbunden.
I det jeg sluttelig erkender modtagelsen af og takker for honoraret, hvilket De havde den godhed at indbetale endnu forinden den fastsatte tid, tegner jeg mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.